Fra frivillig til officer i Søværnet
Casper Nomanni er i fuld gang med at uddanne sig til officer i Søværnet. Han fik smag for den nye karrierevej i sin tid som fartøjsfører i Marinehjemmeværnet, der har hjulpet ham godt på vej til springet til officersuddannelsen.
Casper Nomanni er her i gang med at navigere et digitalt inspektionsskib ind til Københavns Havn. Foto: Michael Aagaard Jensen
Af Michael Aagaard Jensen
Det er en grå onsdag formiddag lige før påske. I en af de gule murstensbygninger på Nyholm i København står en række kadetter bøjet over hver deres søkort over indsejlingen til Københavns Havn. Bortset fra lyden af blyanter, der tegner streger på søkortene, viskelæder, der retter, og den elektroniske summen fra de mange skibssimulatorer, er der stille.
Alle koncentrerer sig. I dag skal kadetterne træne grundlæggende brug af radar under en simuleret indsejling til Københavns Havn. En af kadetterne, der står bøjet over sit søkort, er Casper Nomanni. Han er fartøjsfører fra Marinehjemmeværnet, men lysten til at sejle har været så stor, at han nu er i gang med uddannelsen til officer i Søværnet.
”Jeg synes, det er rigtig spændende. Jeg kan godt mærke, at der er ting, hvor jeg har en grundlæggende basisviden, jeg skal bygge noget mere på, men der er også ting, som Søværnet gør anderledes, og hvor jeg skal aflære noget,” siger han.
En del af noget større
Casper Nomanni er født og opvokset i Sønderjylland. På et efterskoleophold opdagede han glæden ved at sejle. Han fik sin egen båd, og igennem sejlermiljøet blev han introduceret til Marinehjemmeværnet.
”Jeg kom med dem ud at sejle, og jeg blev med det samme bidt af det. At være en del af Marinehjemmeværnet har givet mig en følelse af at være en del af noget større og kunne hjælpe dem, der har brug for det,” fortæller han.
Fra 2015 var han tilknyttet Marinehjemmeværnets flotille i Aabenraa. Igennem årene klatrede han stille og roligt op gennem hierarkiet og endte som fartøjsfører. Et lederfrø var sået hos Casper Nomanni.
”Jeg kan godt lide at lede og være den, der har bolden og skal føre den videre. I takt med at jeg steg i graderne og fik mere ansvar, opdagede jeg, at det havde jeg det faktisk meget godt med,” siger han.
Uddannelse som sygeplejerske
I løbet af sin tid ved Marinehjemmeværnet fik han øjnene op for, hvad en karriere i Søværnet kunne give ham. Men for at komme ind på Søværnets Officersskole krævede det en bachelorgrad. Her blev hans lyst til at være en del af noget større og hjælpe andre afgørende.
”Jeg tog en uddannelse som sygeplejerske. Jeg nåede dog aldrig at arbejde som det, for det var hele tiden planen at søge ind som taktisk officer i Søværnet. Jeg havde før overvejet, om Forsvaret kunne være noget for mig, men der var ikke rigtigt noget, der tiltalte mig. Da jeg som til Marinehjemmeværnet og fik søfartsdelen, fandt jeg ud af, at Søværnet var dén måde, jeg skulle sejle på,” siger han.
Hjemmeværnet giver en fordel
At komme fra Hjemmeværnet generelt og Marinehjemmeværnet specifikt giver en fordel i forhold til officersuddannelsen, fortæller Christian Thøgersen, der er kaptajnløjtnant og holdofficer på Søværnets Officersskole.
”Helt generelt er det altid en fordel at få nogle folk, som har et indblik i, hvad Søværnet er for noget. Set fra vores side så besidder folk fra Hjemmeværnet mange af de samme ting, som vi ser hos dem, der begynder på vores løjtnantuddannelse. Her har vi folk, som allerede er inden for systemet. De har allerede prøvet at sidde på broen som en del af vagtchefens team. De har en basisviden om, hvad det vil sige at sejle, og hvilke dilemmaer der opstår på broen. Langt hen ad vejen er det det samme, som folk fra Hjemmeværnet kommer med,” siger han.
En fortid i Hjemmeværnet giver ikke en fordel i selve ansøgningsprocessen, men for ansøgerne kan det have en fordel, når de først er kommet ind på uddannelsen,” mener Christian Thøgersen.
”Det letter deres arbejdsbyrde betragteligt på den første del af officersuddannelsen og nok også på det første halve år af officersbasisuddannelsen i Frederikshavn,” siger han.
Anderledes lederstil
Casper oplever også en forskel i at gå fra en frivillig virkelighed til en operativ.
”Når du skal ud på en aftensejlads i Marinehjemmeværnet, så har du måske tre timer til sejlads. Hvis vi skal have noget ud af sejladsen, så nytter det ikke noget, at du bruger halvanden time på at sidde og planlægge. Man har måske også en tilbøjelighed til at træffe nogle nemmere valg, simpelthen fordi man ikke har så meget tid. I Søværnet kan jeg godt mærke, at jeg bruger sejladsplanlægningen noget mere end tidligere,” siger han.
På andre områder giver arbejdet med frivillige nogle styrker til Søværnet, fortæller Christian Thøgersen fra Søværnets Officersskole.
”Hvis man har ledelseserfaring fra Hjemmeværnet, så er det frivillige mennesker, man har arbejdet med, og det kræver en anderledes ledelsesstil. Det tror jeg helt klart er en fordel for Søværnet. Vi får nogle mennesker, som har et andet syn på, hvordan man kan lede mennesker,” siger Christian Thøgersen.
Snart bliver det også jul i Kosovo
Lige nu gør Hold 51 BRAVO med 29 soldater fra Hjemmeværnet vagttjeneste i NATO-lejren i Kosovo. Midt i den travle hverdag gøres der klar til jul, langt fra Danmark.
Derfor giver KFOR-mission stor værdi
Hjemmeværnet har siden 2023 uddannet soldater til KFOR-missionen i Kosovo. Distriktschef Henrik Gustafsson fra Hærhjemmeværnsdistrikt Vestegnen fortæller her om værdien af opgaven.
Gunner Arpe Nielsen bliver ny chef for Hjemmeværnet
Fra 1. januar 2025 overtager generalmajor Gunner Arpe Nielsen posten som chef for Hjemmeværnet, Danmarks Frivillige Styrke. Han afløser generalmajor Jens H. Garly, der efter syv år på posten og en mangeårig karriere som officer går på pension ved udgangen af 2024.
Frivillige soldater på jorden sætter skub under Flyvevåbnets træning i luften
Flyvevåbnet gennemfører flere gange årligt vigtige helikopterskydninger. Det er en opgave, som Flyverhjemmeværnet fast støtter til stor gavn for Flyvevåbnet såvel som de frivillige soldater.