Kongeparret nedlægger krans ved mindesmærket

Flagdagen blev bl.a. markeret med kransenedlægning ved monumentet i Kastellet. Foto: Jonas Vandall

 

Dannebrog har spillet en særlig rolle for udsendte danskere i dag på Flagdagen for Danmarks udsendte. Danskerne har nemlig hejst flaget over hele landet for at hylde Danmarks udsendte og mindes tidligere faldne soldater.

 

På Flagdagen for Danmarks udsendte blev soldaterne hyldet. Foto: Jonas Vandall

Parade foran Christiansborg d.5.september 2024. Foto: Jonas Vandall

Det officielle Danmark har markeret Flagdagen for Danmarks udsendte med en mindehøjtidelig med kranselægning ved monumentet i Kastellet, en mindegudstjeneste for Danmarks faldne i Holmens Kirke og en parade for årets udsendte på Christiansborg Slotsplads. Markeringen blev afsluttet med en reception på Christiansborg arrangeret af Folketinget.

På Flagdagen for Danmarks udsendte blev soldaterne hyldet. Foto: Jonas Vandall

Forsvarschefen og Forsvarsministeren foran paraden på Christiansborg Slotsplads d.5.september 2024. Foto: Jonas Vandall

 

Internationale opgaver

Hjemmeværnet har siden 2006 bidraget til løsningen af Forsvarets internationale opgaver, og det seneste år er ingen undtagelse. 140 soldater har været udsendt til bevogtning i Kosovo og til Italien for at overvåge EU’s ydre grænser for Frontex.

 

I Kosovo har soldater fra Hjemmeværnet bidraget til at bevogte NATO-lejren Novo Selo i Kosovo. Hjemmeværnet overtog denne opgave fra Forsvaret i 2023, og det forventes, at opgaven fortsætter frem til 2025.

 

Flyverhjemmeværnet udsendte for femte år i træk et fly og frivillige soldater, som i to måneder støttede det europæiske grænse- og kystvagtagentur Frontex. Opgaven bestod i at overvåge EU’s ydre grænser og bidrage til kystbevogtning i jagten på smuglere og anden grænseoverskridende kriminalitet.

På Flagdagen for Danmarks udsendte blev soldaterne hyldet. Foto: Jonas Vandall

To F35 fly overflyver Christiansborg i forbindelse med Flagdag for Danmarks udsendte 2024. Foto: Jonas Vandall

 

Udsendelser siden sidste flagdag

Knap 2200 medarbejdere fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet er eller har siden flagdagen i 2023 været udsendt under betingelser, der betyder, at de udsendte opnår status af veteraner. Udsendelserne omfatter udsendelse i internationale operationer og udsendelser på tjenesterejser med karakter af operativ opgaveløsning på missionslignende vilkår.

 

Medarbejdere fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet har siden flagdagen 2023 blandt andet været udsendt til: Estland og Letland, Ukraine, Georgien, Tyskland og England, USA, Middelhavsregionen, flere lande i Mellemøsten, Korea, flere lande i Afrika og det Røde Hav.