ETC-6-konference i Vilnius

Hjemmeværnet til ETC-6-konference i Vilnius. (Foto: Hjemmeværnet)

ETC-6 blev afholdt i Vilnius med det litauiske Hjemmeværn som værter. Formålet med ETC er at styrke det internationale samarbejde på tværs af reserve- og territorialstyrker, herunder hjemmeværn med frivillige soldater. Hovedemnet for konferencen i Vilnius var The Baltic Approach. Hjemmeværnet deltog med Command Team, GM Jens Garly og Hjemmeværnets Chefsergent Tom Levå. MJ Henrik Lysholm Nielsen deltog som repræsentant for Hjemmeværnsstaben.
 

ETC-6-konference i Vilnius

Hjemmeværnet til ETC-6-konference i Vilnius. Foto: Hjemmeværnet


Konferencen var med deltagelse fra 20 Command Teams, overvejende fra NATO-lande, hvor drøftelser og erfaringsudveksling blev gennemført inden for følgende emner: Generationsudfordringer, hybride trusler, modstandskraft i samfundet og russiske påvirkningskampagner. Mellem emnerne blev der gennemført bilaterale møder og samtaler med Sverige og Norge samt de baltiske lande, herunder drøftelser om værdien af det gode frivillige øvelses- og uddannelsessamarbejde. 
 
ETC-7 gennemføres i 2025 med Frankrig som værtsland.