Soldat overvåger farvand ved hjælp af kikkert

Marinehjemmeværnet støtter i den kommende tid NATO-aktiviteten Baltic Sentry. Foto: Hjemmeværnet

I den kommende tid kan frivillige fra Marinehjemmeværnet i højere grad end hidtil blive kaldt ud på opgave, hvor de skal overvåge farvandene omkring Danmark. Som en del af NATO-aktiviteten Baltic Sentry, der har til formål at skærpe overvågningen af kritisk undersøisk infrastruktur i Østersøen og Kattegat, har Marinehjemmeværnet igangsat flere tiltag, der skal være med til at styrke Danmarks farvandsovervågning.

 

Marinehjemmeværnet bidrager til NATO-aktiviteten med et øget beredskab, hvor frivillige med kort varsel skal kunne sejle ud og løse specifikke overvågningsopgaver i farvandene omkring Danmark. Det nye korte beredskab opretholdes af besætninger, der på frivillig basis har valgt at bidrage til opgaveløsningen. Samtidig er alle planlagte farvandsovervågninger i Marinehjemmeværnet, de såkaldte SURVEX, nu dedikeret til Baltic Sentry.

 

Tegn på sabotage

Baltic Sentry er iværksat som følge af flere skader på kritisk infrastruktur i Østersøen, hvilket har forstærket NATO’s fokus på hybride trusler mod allierede i Danmarks nærområde­ – herunder trusler mod undersøisk kritisk infrastruktur.

 

Besætningerne på Marinehjemmeværnets fartøjer skal derfor observere og rapportere, om der er skibe, der afviger fra normalbilledet, og om der er tegn på ulovlig aktivitet eller sabotage af undersøisk kritisk infrastruktur.

 

"Når vi er på havet og indgår i den skærpede overvågning, så bidrager vi til den generelle sikkerhed ved at være synlige og opmærksomme. Det er det, vi er sat i verden for og har trænet. Det er sådan set vores kerneopgave, vi går ud og tilbyder Søværnet – dog mere fokuseret end tidligere," lyder det fra kommandør Henrik Holck Rasmussen, Chef for Marinehjemmeværnet.

 

Farvandsovervågningen ledes af det Nationale Maritime Operationscenter (NMOC), og de observationer, de frivillige i Marinehjemmeværnet gør sig, giver Søværnet, Forsvaret og NATO et forbedret billede af situationen i Østersøen og Kattegat.

 

Flere lokale initiativer sat i værk

Opgaven med farvandsovervågning er ikke ny for Marinehjemmeværnets frivillige, men det er nyt, at de indgår i et højt beredskab. De frivillige rundt omkring i Danmark har derfor taget flere initiativer for at kunne opretholde tidskravet.

 

De har på frivillig basis budt ind med perioder, hvor de kan stille en besætning til rådighed, og flere besætninger har indgået samarbejder for i fællesskab at kunne opretholde beredskabet.  

 

"Det viser den fælles styrke ved Marinehjemmeværnet – at vi står sammen om sådan en opgave og i fællesskab får et sådan beredskab op at stå. Det er rigtigt positivt," lyder det fra Henrik Holck Rasmussen.

 

Hos Marinehjemmeværnet i Svendborg har man valgt at flytte fartøjets placering for nemmere at kunne honorere beredskabskravet.

 

"Vi ligger ikke særlig ideelt inde i Svendborg, fordi man skal langt for at komme ud i et farvand, hvor der er noget interessant at kigge på. Vi overvejede, om vi kunne gøre noget andet i stedet for, og derfor har vi valgt at flytte skibet tættere på det primære operationsområde," fortæller Casper Didriksen, der er flotillechef i Svendborg.

 

Den ændrede placering af skibet i Svendborg har været planlagt længe. Besætningen har nemlig i løbet af det sidste års tid forberedt sig på, at der kunne opstå nye opgaver, der ville kræve ændringer i deres normale måde at operere på.

 

Marinehjemmeværnsfartøjer patruljerer sammen med en gummibåd

Marinehjemmeværnet har flotiller over hele landet - og de lokale besætninger har som regel et ekstra godt indblik i den lokale maritime trafik. Foto: Hjemmeværnet

 

Lokalkendskab er en fordel

Besætningerne på Marinehjemmeværnets fartøjer er uddannede i at overvåge de danske farvande og træner jævnligt farvandsovervågning. Dermed er de godt rustede til at indgå i NATO-aktiviteten, mener Henrik Holck Rasmussen.

 

De frivilliges lokalkendskab er samtidig en stor fordel, fortæller han.

"De frivillige har et rigtig godt billede af, hvordan trafikken er i området, og de kan derfor nemt spotte, hvad der falder uden for normalbilledet. Der, hvor Marinehjemmeværnet rigtig kan byde ind, er lokalkendskab, fordi vi i forvejen har haft så mange timer på havet."

 

Den skærpede NATO-tilstedeværelse i Østersøregionen begyndte i januar og fortsætter i en længere periode.