Hjemmeværnets flyvende kapacitet
Flyverhjemmeværnet råder over to Britten-Norman Defender fly, der bruges til at støtte Forsvaret, Politiet og samfundet med alt fra eftersøgning til opklaringsarbejde.
Når Politiet eller Forsvaret har brug for støtte fra luften, kan det være Hjemmeværnseskadrille 270, de ringer til. Eskadrillen råder over to fly af typen Britten-Norman Defender, der med sin karakteristika giver god mulighed for længerevarende patruljerings-, eftersøgnings- eller opklaringsopgaver.
Flyene er udstyret med moderne sensorpakker med infrarøde samt almindelige kameraer, der eksempelvis gør det muligt at lokalisere folk, der er forsvundet til søs.
Flyene betjenes af tre forskellige funktioner: Piloter, mission system operator (MSO) og ground support technicans (GST). MSO’erne styrer flyets sensorpakke, mens GST’erne klargør flyet på jorden og betjener jordudstyr i forbindelse ved live-transmission af video fra flyets sensorer.
I kraft af flyenes udstyr kan de løse mange forskellige opgaver – både nationalt og internationalt. Siden 2019 har flyene hvert år været udsendt til Sydeuropa som en del af Frontex for at dæmme op for grænseoverskridende kriminalitet som eksempelvis menneskesmugling, narkosmugling, våbensmugling, samt miljøovervågning og ulovligt fiskeri.
Her ses flyets sensorpakke, der sidder monteret på venstre side af flyet. Foto: Lærke Weensgaard
Sådan uddannes soldater til den flyvende eskadrille
Alle nye soldater i Hjemmeværnet skal gennemgå den lovpligtige uddannelse på minimum 250 timer, med mindre de er tidligere værnepligtige. Uddannelsen kan tages over en periode på op til tre år.
Efterfølgende er der et omfattende internt uddannelses- og omskolingskrav i forhold til fly og sensorer, som skal gennemføres inden operativ indsættelse samt funktionsuddannelse alt efter, om man ønsker at være pilot, MSO eller GST.
For at blive pilot i Flyverhjemmeværnet kræves det, at man har et kommercielt pilotcertifikat. Der optages kun uddannede piloter, der kan bestå en psykoteknisk optagelsesprøve hos Forsvarets Rekruttering. Som MSO skal man ligeledes kunne bestå en screening ved Forsvarets Rekruttering, hvor der anvendes samme testmodel som til funktionen som systemoperatør i Forsvaret.
Som ny soldat i Flyverhjemmeværnet skal man igennem fire grundtrin i sin uddannelse, før man kan begynde sin videreuddannelse. Læs mere om de fire trin nedenfor.
Uddannelse
På trin 1 introduceres den nye soldat til Hjemmeværnet og, hvad det vil sige at være et aktivt medlem af organisationen. Forløbet foregår i underafdelingen. Her undervises i Krigens Folkeret, Anvendelse af HJV.DK, Grundlæggende Militærsikkerhed og meget mere.
Hjemmeværnets Grunduddannelse (HGU) foregår på Hjemmeværnsskolen. Her lærer soldaten om eksersits, førstehjælp, skydning og andre relevante militære færdigheder.
På trin 3 gennemgår soldaten geværskytteuddannelsen. Her læres, hvordan soldaten som enkeltmand eller i grupper kan gennemføre bevogtningsopgaver og begrænsede kampopgaver i krise- og krigsmiljø.
På sidste del af den lovpligtige uddannelse skal soldaten gennemføre GUARDEX. GUARDEX er en øvelse, hvor soldaten afprøves og vurderes på de kompetencer, soldaten har oparbejdet i de øvrige 3 trin.
Når soldaten har færdiggjort øvelsen på tilfredsstillende vis, er soldaten klar til at løse operative opgaver som en del af Flyverhjemmeværnet.
Efter den beståede grunduddannelse er soldaten klar til at blive specialiseret gennem videreuddannelse.
En soldat, der ønsker at blive en del af bevogtningsassistenterne, skal bestå en række fysiske krav og derefter gennemføre uddannelse ved flyvevåbnets Air Force Training center.
Vil du være en del af Flyverhjemmeværnets flyvende kapacitet?
Så læs mere og meld dig på Vistillerop.dk
