Tre soldater fra Hjemmeværnet i et køretøj.

 

Soldaterne fra Hjemmeværnets motoriseret overvågning (MOTOV) er specialiseret i at indsamle kritisk information på kamppladsen i deres terrængående køretøjer og om muligt fange modstanderen i bagholdsangreb. I krise- og krigssituationer kan information være altafgørende for situationens udfald.

 

De åbne, terrængående køretøjer er det vigtigste våben for soldaterne, da det sikrer, at de kan bevæge sig hurtigt omkring og derved undgå at blive observeret af modstanderen.

 

Motoriseret overvågning har også til opgave at undersøge ruter, som allierede styrker skal benytte, for eventuelle farer, og om nødvendigt eskortere kolonner og VIP-køretøjer. Opgavernes karakter stiller store krav til den enkelte soldats militærfaglige kompetencer samt evne til tænke klart under pres.  

 

 

Sådan uddannes soldaterne i motoriseret overvågning

Alle nye soldater i Hjemmeværnet skal gennemgå den lovpligtige uddannelse på minimum 250 timer, med mindre de er tidligere værnepligtige. Uddannelsen kan tages over en periode på op til tre år.

 

Som ny soldat i Hærhjemmeværnet skal man igennem fire grundtrin i sin uddannelse, før man kan begynde sin videreuddannelse i motoriseret overvågning. Læs mere om de fire trin nedenfor.

 

For at blive kører i den motoriseret overvågning er det et krav, at soldaten har et civilt kørekort.

 

Uddannelse

På trin 1 introduceres den nye soldat til Hjemmeværnet og, hvad det vil sige at være et aktivt medlem af organisationen. Forløbet foregår i underafdelingen. Her undervises i Krigens Folkeret, Anvendelse af hjv.dk, Grundlæggende Militærsikkerhed og meget mere.

Hjemmeværnets Grunduddannelse (HGU) foregår på Hjemmeværnsskolen. Her lærer soldaten om eksersits, førstehjælp, skydning og andre relevante militære færdigheder.

På trin 3 gennemgår soldaten geværskytteuddannelsen. Her læres, hvordan soldaten som enkeltmand eller i grupper kan gennemføre bevogtningsopgaver og begrænsede kampopgaver i krise- og krigsmiljø.

På sidste del af den lovpligtige uddannelse skal soldaten gennemføre GUARDEX. GUARDEX er en øvelse, hvor soldaten afprøves og vurderes på de kompetencer, soldaten har oparbejdet i de øvrige 3 trin.


Når soldaten har færdiggjort øvelsen på tilfredsstillende vis, er soldaten klar til at løse operative opgaver som en del af Hærhjemmeværnet.

Efter den beståede grunduddannelse er soldaten klar til at blive specialiseret gennem videreuddannelsen Gruppeførerkursus, MOTOV, i motoriseret overvågning.

 

For at komme på Gruppeførerkursus, MOTOV, skal soldaten dog først have bestået Personvogn Terræn, Gruppeførerkursus og Grunduddannelse i maskingevær.

 

Vil du være en del af den motoriserede overvågning?

Så læs mere og meld dig på Vistillerop.dk

Sidst opdateret 29. august, 2024 - Kl. 09.59