Hjemmeværnets historie

Grundstenene til Hjemmeværnet blev lagt på bagkant af 2. verdenskrig af en pionergeneration, som efter besættelsen var optændt af viljen til at passe på Danmark, hvorfor ”Aldrig mere en 9. april” blev Hjemmeværnets mantra.  

 

Den 9. juni 1945 mødtes 250 af modstandsbevægelsens ledere i Odense anført af Frihedsrådet med Frode Jakobsen i spidsen med krav om, at der oprettes et frivilligt værn til forsvar for Danmarks selvstændighed.

 

Siden følger en lang række hjemmeværnsforeninger med over 50.000 medlemmer rundtom i landet som et synligt udtryk for en ny holdning til forsvarsspørgsmålet blandt danskerne. Det var engagerede mænd og kvinder, der rundtom i hele landet kastede sig over opbygningen af Hjemmeværnet med den kolde krig som en latent trussel.

 

Det bliver dog hurtigt klart, at et hjemmeværn i det lange løb ikke kan overleve som en halvoffentlig organisation. Så i 1948 bliver hjemmeværnsloven vedtaget i lyntempo, og Hjemmeværnets officielle startdato bliver fastsat til 1. april 1949, og straks herefter ser de første 265 hjemmeværnskompagnier dagens lys.

 

Kurt Dose har været med i Hjemmeværnet helt fra starten, og fik i 2024 sit 75-års fortjensttegn. Video: Jonas Vandall, Hjemmeværnskommandoen

 

1950’erne

I takt med at truslen fra øst gør sig mere gældende, eksploderer antallet af medlemmer i Hjemmeværnet fra omkring 20.000 medlemmer ved oprettelsen i 1949 til omkring 70.000 medlemmer i anden halvdel af 50’erne.

 

Den vældige fremgang skyldes også, at det unge ”grønne” hjemmeværn, i dag kendt som Hærhjemmeværnet, knopskyder. I starten af 1950'erne tæller det "grønne" hjemmeværn hele 500, og Hjemmeværnet vokser nu med  etableringen af Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet, Danmarks Lottekorps, Kvindeligt Marinekorps og Kvindeligt Flyverkorps.

 

Luftmeldetjenesten, der er oprettet i 1934, bliver til Luftmeldekorpset som en del af Flyverhjemmeværnet.

 

Frygten for krig fylder i det hele taget meget i trusselsbilledet i årtiet, dels med begivenhederne den 9. april 1940 som skræmmebillede, dels med udviklingen øst for jerntæppet, hvor et oprør i Ungarn i 1956 bliver knust af en sovjetisk invasion.

 

Lotterne blev tilknyttet Hjemmeværnet i starten af 1950'erne.

 

1960’erne

I de ”glade tressere” med økonomisk vækst og en kold krig, der er knap så anspændt som i det foregående årti, blæser der nye politiske vinde, som på flere fronter er mere forsvarskritiske.

 

Ordet ”militær” bliver nærmest et skældsord, og alt andet lige bliver det sværere at være en frivillig militær organisation. Det betyder, at Hjemmeværnet i 1960’erne bliver en slags ”modbevægelse”, der trodser tidsåndens antiautoritære strømninger i kølvandet på blandt andet Vietnam-krigen.

 

På ét område er Hjemmeværnet dog i takt med tiden. Kvindekorpsene – Danmarks Lottekorps, Kvindeligt Marinekorps og Kvindeligt Flyverkorps – bliver i 1961 fuldt integreret i Hjemmeværnet, og det er næppe helt forkert at antage, at organisatorisk erfaring fra kvindekorpsene fik betydning for mange kvinders virke på arbejdsmarkedet.

 

Hjemmeværnet fik i 1965 et nyt panserværnsvåben - den mandbårne dysekanon. Foto: Hjemmeværnsmuseet

 

1970’erne

Den politiske terror rammer Europa og Danmark i 1970’erne, og flykapringer og andre terroraktioner bliver føjet til det koldkrigstrusselsbillede, Danmark skal forholde sig til. Politisk sker der kraftig polarisering og en radikalisering, som betyder, at Hjemmeværnet i 1970’erne i den grad bliver en folkelig bevægelse i kraftig modvind i forhold til tidens venstreorienterede kræfter, som i 1970’erne sætter sig tungt på både medie- og uddannelsesverdenen og i de kulturelle og intellektuelle kredse.

 

Radikaliseringen betyder, at Hjemmeværnet ligesom andre af samfundets bærende institutioner og autoriteter bliver lagt for had – og latterliggjort. Soldater, der var aktive dengang, husker, at det ikke blev set på med milde øjne, hvis man viste sig offentligt i sin uniform.

 

På trods af det vokser Hjemmeværnets medlemstal faktisk støt op gennem 1970’erne, særligt af unge under 30 år. Men væksten får slet ikke samme medieopmærksomhed som eksempelvis tidens unge ”militærnægtere”. Økonomisk er 1970’erne præget af en økonomisk nedtur efter de glade tressere.

 

1970’ernes hjemmeværnssoldater fortsætter trods tidens politiske klima ufortrødent deres træning og uddannelse på Hjemmeværnets skoler og på skydebanen, og Hjemmeværnets øvelser kommer ind i faste cyklusser og integreres i stigende grad i de øvrige værns øvelser.

 

1980’erne

Den kolde krig blusser voldsomt op igen i 1980’erne. På den ydre front står supermagterne USA og Sovjetunionen stejlt over for hinanden med hver deres allianceblok, henholdsvis NATO og Warszawapagten.

 

På den indre front udfordrer venstrefløjen og en voksende fredsbevægelse den officielle danske sikkerheds- og forsvarspolitik, og sikkerhedspolitisk præges Danmark af fodnoteperioden, hvor Danmark markerer forbehold i sikkerhedspolitikken og i forhold til de øvrige NATO-lande.

 

Dette til trods har Hjemmeværnet vind i sejlene i 1980’erne, og topper med over 77.000 medlemmer i første halvdel af 1980’erne. Hjemmeværnet med sine mange engagerede frivillige soldater bliver for alvor en militær organisation og en folkelig bevægelse, som man kan regne med i beredskabet i en kritisk situation.

 

I 1989 indføres der fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i Hjemmeværnet. De kvindelige soldater kan nu også indgå i kampenheder, og de får endelig mulighed for til søs at modtage den nødvendige uddannelse, så de også kan blive gaster og flotillechefer.

 

1990’erne

Murens fald i 1989 varsler nye tider og en ny verdensorden, og dansk forsvar begynder i 1990’erne en vanskelig omstillingsproces fra koldkrigsårenes danske invasionsforsvar til et nyt internationalt orienteret kapacitetsforsvar.

 

For Hjemmeværnet betyder det også mange forandringer i forhold til koldkrigsårenes hjemmeværn, der var bygget op omkring faste, forberedte og velindøvede forsvarsopgaver. De faste opgaver bliver 1990’erne opgivet til fordel for en generel evne til at kunne løse opgaver af forskellig karakter for det civile samfund, herunder også for Politiet.

 

For Marinehjemmeværnet bliver årtiet dog banebrydende på mange måder. Værnet får en ny vigtig rolle som en del af Søværnets søredningstjeneste og miljøberedskab til søs, og oveni får værnet nye effektive stålfartøjer af 800-klassen, som udvider og styrker værnets kapacitet og gør det til en central aktør på det maritime område.

2000’erne

Det er et nybrud, da Hjemmeværnet i midten af 2000’erne sender sine første soldater på opgaver i verdens brændpunkter uden for landets grænser. Siden har det internationale engagement vokset sig stærkt, og aktuelt løser Hjemmeværnet en vigtig bevogtningsopgave i Kosovo.

 

Det internationale kapitel starter i 2000’erne, da soldater fra SSR i 2006 får til opgave at løse personbeskyttelsesopgaver i Irak. Bare nogle få år senere får Hjemmeværnet sit store gennembrud internationalt, da det besluttes at udsende hjemmeværnssoldater i delingsramme til Afghanistan, hvor soldaterne skal aflaste Forsvaret og være med til at bevogte lejren Camp Price. Det er aldrig set før i Hjemmeværnets historie.

 

2010’erne

De internationale bidrag fortsætter med uformindsket styrke i starten af årtiet, og hjemmeværnsenheder er fra 2011 til 2013 det eneste danske styrkebidrag ved KFOR-missionen i Kosovo. Efter exit i Kosovo fortsætter den internationale forankring, og hjemmeværnssoldaternes civile kompetencer kommer i spil flere steder i krise- og konfliktområder, eksempelvis i Afghanistan.

 

Årtiet bærer også præg af Hjemmeværnets store støtte i situationer, som da stormen Bodil rammer Danmark i december 2013, hvor omkring 1.100 hjemmeværnssoldater er indsat til at afspærre oversvømmede veje og lægge sandsække ud.

 

Året før står den på storstilet hjælp til Politiet, så cykelløbet Giro d’Italia kan afvikles sikkert på dansk grund. Og da flygtninge- og migrantkrisen rammer Europa, tager det første hold hjemmeværnssoldater i 2016 fat på at løse en ny grænsekontrolopgave ved både den grønne grænse i Sønderjylland og den blå grænse i Gedser og Rødby.

 

Men det er også et årti, hvor Marinehjemmeværnet søsætter nye Maritime Force Protectionenheder, de såkaldte MFP-enheder, som er udløbere af de tidligere bevogtnings- og nærforsvarsflotiller. Flyverhjemmeværnet får også to nye Defender-fly, som kommer til at løse mange vigtige opgaver både nationalt og internationalt.