Hjemmeværnsskolen

Hjemmeværnsskolen er ansvarlig for at uddanne soldater til Hjemmeværnet og udbyder over 300 forskellige kurser og uddannelser.

Soldater kigger på kort

 

Når nye soldater starter i Hjemmeværnet, vil de ofte møde Hjemmeværnsskolen som noget af det første. Hjemmeværnsskolen er en niveau 3-myndighed under Hjemmeværnskommandoen, der har til opgave at uddanne soldater, så de bliver klædt på til den skarpe opgaveløsning.

 

Til dette formål udbyder Hjemmeværnsskolen over 300 forskellige uddannelser og kurser til Hjemmeværnets soldater – herunder den lovpligtige uddannelse, der er hjemmeværnssoldatens grunduddannelse.

 

Hjemmeværnsskolen har til huse i Nymindegablejren i Vestjylland, men har uddannelsescentre i Søgård, Skive, Vordingborg og på Slipshavn og gennemfører aktiviteter i hele landet.