Medlemmer af Marinehjemmeværnet øver gummibådssejlads
Marinehjemmeværnet

Marinehjemmeværnet er en specialiseret del af Hjemmeværnet, der løser en lang række opgaver til søs.

Marinehjemmeværnet

Marinehjemmeværnet styrker sikkerheden til søs ved at løse opgaver inden for farvandsovervågning, havnebevogtning, redning og havmiljø.

 

Marinehjemmeværnet har fartøjer og hurtige gummibåde placeret i havne rundt i hele landet. I tæt samarbejde med Søværnet løser de en række opgaver inden for farvandsovervågning og maritim bevogtning. 

 

Værnet varetager værtsnationsstøtte (Host Nation Support), når allierede skibe skal sikkert i havn, de gennemfører skygning af fremmede militære fartøjer på vej gennem danske farvande, og de er klar til at hjælpe, når motoren bryder ned hos en lystsejler.

 

De mange frivillige er desuden parate til at rykke ud inden for en time døgnet rundt, hvis menneskeliv eller havmiljøet er i fare, og de kan stå i spidsen for store eftersøgninger til søs.

 

I samarbejde med Politi, Toldstyrelsen, kommuner og havforskere deltager Marinehjemmeværnet også i løsningen af en række øvrige opgaver.

 

 

Læs mere om Marinehjemmeværnets opgaver og meld dig på vistillerop.dk. 

 

Læs mere og bliv frivillig

Marinehjemmeværnet løser mange forskellige opgaver, som du kan hjælpe med. 

Organisation

Her kan du læse mere om Hjemmeværnets organisation.